Naver tagrender og tilbehør

Velkommen til Danmarks største lager sortiment i kvalitets afvandingssystemer.

NaverGruppen har halvrunde, firkantede, kvartrunde zink- og kobbertagrender på lager i længder a 3 og 5 meter.

Herudover er vi lagerførende i rør og tilbehør fra Ø 50 til Ø 120 mm.

 

I NaverGruppen er vi lidt nørdede og stolte af vores håndværk – Hos os finder du  afvandingssystemer i alle former og størrelser samt nedløb, bøjninger og andet tilbehør i materialerne zink, kobber og aluminium. Alle produkter er i ren titanzink, kobber eller aluminium og kan recirkuleres 100% uden tab af egenskaber. Forventet levetid er mellem 40 og 100 år for disse kvalitetsprodukter.

 

Har du behov for specialprodukter, fremstiller vi dette på egne maskiner efter aftale.

Tagrender til indbygning og individuelle modeller bukkes normalt i 3 meters længder.

Tilbehør efter gamle modeller eller efter tegning det være sig vandkasser, svanehalse, buede tagrender, ind- og udvendige hjørner med mere fremstilles i vores specialiserede blikkenslager afdeling.

 

De halvrunde tagrender er fortsat danskernes favorit, men firkant- og kvartrunde tagrender i zink, aluminium og kobber vinder mere og mere indpas som en arkitektonisk detalje der ofte sætter prikken over I`et.

Disse betegnes ofte som arkitekt tagrender. NaverGruppen fremstiller og lagerfører arkitekttagrender i flere størrelser.

Vi anvender og forhandler titanzink fra ElZinc, Rheinzink og VM zinc. Alle tre firmaer leverer udelukkende zink der opfylder EU`s kvalitetsnorm EN988.

Vi lagerfører og forhandler både blank og for patineret zink.

Kobber lagerføres i 0,7 mm og 1 mm fra KME. Aluminiums Tagrender og tilbehør i alle farver leveres og fremstilles i mange farver fra mærkerne Prefa, Gromo Alumeco og Latem.

 

Naver Tagrende tilbehør – Vi lagerfører blandt andet, ud- og indvendige hjørner / geringer, ekspansionsstykker, ombuks tude, endebunde, rende- og konsoljern i kobber og zink og i alle størrelser op til 16 tommer.

 

Naver rørsystem – Vores sortiment af rør og bøjninger er i dimensionerne: ø 50, 60, 76, 87, 100 og 120 mm. Til disse dimensioner lagerføres blandt andet: Bøjninger, tudstykker, hængselsstifter til mur og træværk, , vandkasser, grenrør, nedførelser /sokkelspring og brøndkraver i kobber og zink.

Naver Halvrunde Tagrenderx

Den halvrunde rende med en ø 20 wulst er et sikkert valg. Vi lagerfører både 3 og 5 meters længder i dimensioner fra 8 – 16 ” Det er den mest almindelige rende i Danmark og den fås også i patineret zink. Dimensionerne 11” (280) & 12” (333) føres i både 0,7 & 0,8 mm. Større render er altid i 0,8 mm titaniumzink. Vore kobber tagrender er alle udført i 0,7 mm som er anbefalet til vore breddegrader.  

Naver Kvartrunde tagrender

Denne tagrendeform er speciel for Danmark og kaldes ofte for arkitekt tagrenden.

Vor verdenskendte arkitekt Jørgen Utzon, var en af foregangsmændene for at lade tagrenden være en arkitektonisk vigtig del af bygningens ”ansigt”  Vi fremstiller ofte  ”Utzonrender” som meget ofte er ekstra store og bredere i toppen end den ”almindelige” arkitektrende.

 

Som standard har vi 11”, 12” & 14” render liggende i både kobber og blank zink. Vi fremstiller både større og mindre varianter indenfor 3-5 arbejdsdage. Et godt råd – vælg en dimention større end du ville gøre i den mere almindelige halvrunde rende. En 12” kvartrund syner af mindre end en halvrund (333).

 

Det skyldes at den kvartrunde ligger tæt til tagfoden og derfor bør du vælge en 14” (400) hvis du vil have samme synlighed. Prisforskellen inklusiv montagen en 12” kvartrund og en !4” er ikke væsentlig og derfor er valget let.    

Firkantede Tagrender

Denne type render er meget velegnet til funkishuset eller andre bygninger med stor enkelthed som tema.

 

Den er flot på en markant Sternkant uanset om den er i træ eller beklædt med zink eller kobber.

Vi fremstiller ofte den Antrazitsorte tagrende med har altid blanke og kobberudgaven liggende på lager.

Naver Special Tagrender

På vort værksted fremstiller vi render og specialprodukter af en hver tænkelig form og størrelse i kobber, tombak, messing, rustfrit, aluminium og zink, efter model eller tegning. Vi anbefaler dog at du holder dig til materialerne kobber, zink og aluminium til tagrendesystemer. Det skyldes, at alt tilbehør findes som standard, hvilket betyder kortere leveringstid og en bedre pris.

 

 

Mange huse fra 70èrne har for eksempel indbyggede tagrender, der er udtjente. Hos os har du mulighed for at lave nye og oveni beskytte og forskønne husets Stern med zink eller kobber.

 

 

Har du et ønske, så send en skitse på salg@navergruppen.dk eller ring på 70201172 mellem 7-16.30

Naver Tilbehør til tagrender & rør

NaverGruppen, adskiller sig fra alle andre, ved at lagerføre et kæmpe udvalg i tilbehør og rør.

Hos os finder du bøjninger, grenrør, vandudvisere, vandkasser, hængselsstifter, wulstringe, brøndkraver og meget mere. Vi har både firkantede og runde rør og tilbehør fra ø50 til ø 120 på lager.

 

 

Specialtilbehør fremstilles efter ønske og leveres normalt indenfor 1-2 uger. 

 

Få et uforpligtende tilbud på tagrender og tilbehør

Du er altid velkommen til at ringe på telefon 7020 1172 eller emaile os på salg@navergruppen.dk

Scroll to Top